Valget – og den gode gamle, helt simple, teknik, som stadig virker

I tænkeboks! Åh, hvad skal jeg vælge? Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg har lyst til eller hvad jeg bør gøre. Hvad mon konsekvensen bliver, hvis jeg vælger det jeg føler for? Er der nogen, der bliver berørt af min beslutning – eller bliver jeg selv ærgerlig, hvis det viser sig at være et dårligt valg? På den ene side, så er der jo de her åbenlyse fordele, men på den anden side, så føler jeg måske bare ikke for det længere. Måske har mine prioriteter ændret sig? Hvordan kan jeg blive sikker i min sag? Hmm…

At tage et valg, er defineret som “det at bestemme sig for én af to eller flere muligheder”

At stå over for et valg og at skulle tage en beslutning kan have en stor betydning for den person, der skal tage valget. Det kan påvirke humøret, nattesøvnen og evnen til at være til stede i nuet. Det kan handlingslamme for en stund, fordi der er mange overvejelser i spil.

Tanker om fordele, ulemper og mulige konsekvenser kører rundt i hovedet. Det kan måske også mærkes i maven. Det kan være store såvel som små valg – og også det, som for andre syner som “små valg”, kan føles som et stort valg, for den person, der skal tage valget. Derfor kan det også være provokerende, hvis én udefra siger “det er da bare at…”. Jeg synes, det er vigtigt at huske at have respekt for personen, der står i situationen – det er tydeligvis ikke let; for så var valget jo allerede truffet.

Og nej, det er jo ikke “bare at”, for, når man tager et valg, så er det et fravalg af noget andet. Og vi kender ikke udfaldet af valget. Så er det mon et godt valg eller fortryder vi mon valget på sigt? “Hvad nu, hvis”-tanker kører rundt.

Valget, der vælger sig selv

At tage et valg giver ro i maven og i sindet. Og hvis det ikke giver ro – så har du måske alligevel fundet dit svar på, hvad du så skal vælge – eller måske fundet frem til, at hverken A eller B var det rette for dig. Jeg kommer til at tænke på noget, min schweiziske ven sagde til mig:

“Tanya, sometimes you just gotta flip a coin”

Og det virker nærmest for mig, hver gang, uanset, om det er valg af aftensmad, aktivitet, planlægning, etc. Og hvorfor virker det? Fordi, når mønten falder, og enten plat eller krone tager valget for mig, så kan jeg straks mærke, om jeg egentlig hellere ville have haft et andet udfald.

Når det kommer til større valg, så kan jeg godt lide at bruge den klassiske for/imod-liste, hvor jeg oplister alle de fordele og ulemper, jeg forestiller mig kunne gøre sig gældende, ved at tage et givent valg. På den måde kan jeg også se, om der tegner sig et mønster eller et tema i, hvad det er jeg “frygter” at opleve eller gå glip af.

Klassikeren: Den gode gamle +/- liste

Så sent som i dag lavede jeg selv en +/- liste (“nej, fordi” versus “ja, fordi”). Jeg stillede mig selv følgende spørgsmål:

Er der noget, der bekymrer mig ved at vælge A frem for B?

Hvilke fordele er der ved at vælge A/B?

Hvilke ulemper er der ved at vælge A/B?

Hvad mon der sker, hvis ikke jeg vælger?

Hvilken slags “Hvad nu, hvis”-tanker gør jeg mig? Dvs. hvilke konsekvenser gruer jeg for skulle komme som resultat af mit valg?

De intuitive beslutninger er ofte bedre end de analysebaserede

Intuition over rationalitet. I hvert fald ifølge neuroforskeren Richard Restak, der har skrevet om dette i sin bog “The Naked Brain”: Når man tvinger folk til at træffe beslutninger, udelukkende med den rationelle del af hjernen (kaldet neocortex – kendt som “den civiliserede del af hjernen”), så ender folk næsten altid med at tænke for meget.

De rationelle (dvs. analytiske) beslutninger har en tendens til at tage længere tid og være “dårligere”. Beslutninger truffet ud fra “mavefornemmelsen” (dvs. intuition) – som oprinder fra den limbiske del af hjernen, dér, hvor følelserne bor – har en tendens til at blive truffet hurtigere og være “bedre”: Man har “sig selv” med.

Nogle gange er det vores manglende evne til at sætte ord på grundene, der kan få os til at tvivle på os selv og sætte vores lid til de empiriske beviser, når vores mavefornemmelse fortæller os noget andet. Eller blot vores manglende tillid til at følge vores intuition.

At turde at vælge

(og at droppe selvbebrejdelserne, hvis valget viser sig at være “en ommer”)

Ansvaret for valget er dit. Så, hvis udfaldet af valget går skidt, så peger pilen ofte tilbage på dig selv. At tage et valg er altså også “at vove sig derud”. Man kender ikke udfaldet, men man risikerer at løbe “risikoen”. Hvis det ikke føles godt senere hen, så er det frem med “kompasset”; for så skal der navigeres efter den nuværende situation. Situationer ændrer sig. Præferencer ændrer sig. Det, der føltes godt førhen, er måske ikke interessant for dig længere. Du finder dog ikke ud af det, hvis ikke du navigerer og justerer.

Jeg vil påstå, at ingen tager valg for sig selv, de tror, har dårlige udfald. Derfor er det heller ikke fair over for dig selv at bebrejde dig for dit valg. Du kan derimod møde dig selv med et omsorgsfuldt og nysgerrigt blik og forsøge at forstå, hvorfor det valg, du tog, viste sig ikke at have den ønskede effekt. For når man er ærgerlig, har man oftere brug for at blive mødt med et kram frem for en bedrevidenhed, som får én til at føle sig som en endnu større “fiasko”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *