Næste mål: Personlig træner og kostvejleder

Wuw! Finally it is official! Der er nu under en måned til, jeg starter på uddannelse som personlig træner og kostvejleder ved Fitness Institute i København – og wauw, hvor jeg glæder mig!

De venner og veninder, jeg har fortalt det til, før jeg i lørdags offentliggjorde nyheden på SoMe, har slet ikke undret sig over valget. Deres reaktioner har været noget i stil med:

“Det er så meget dig, og så rigtigt til dig!”

“Endelig gør du det! Du har jo også ønsket dig det længe – du har jo talt om det i nogle år…”

“Ok, fedt mand! Jeg havde måske gættet på spinningsinstruktør, men okay, du har jo også vægtløftet en del tidligere”

“Ej, vil du så kombinere det med din psykologi? Mega god idé!”

Disse positive reaktioner – men som også afspejler kendskab til min person, min historik og hverdagsliv – forstærker blot min lyst og motivation, og gør mig nærmest endnu mere sikker i, at valget netop er kongruent med min person og min livsførelse.

Hvad er drømmen?

Som du vil læse lidt længere nede i teksten, så har bevægelse i de sidste 10 år indgået som en vigtig ingrediens i min hverdagstrivsel.

Drømmen, om at supplere min psykologfaglige baggrund med en uddannelse som personlig træner og kostvejleder, udspringer af, at jeg vil hjælpe mennesker til at opnå balance i sig selv; psykologisk, fysiologisk og ernæringsmæssigt. Jeg er af den overbevisning, at vi ikke kan adskille krop og psyke, men at vi må se begge dele som to dele af et hele. Og at vi kan påvirke vores helbred i en hensigtsmæssig retning ved at kombinere mentaltræning og fysisk træning, og forholde os til vores ernæringsmæssige energikilder.

Jeg navigerer selv efter mantraet fra Jim Rohn:

“Take care of your body. It is the only place you have to live”

Vi kan flytte, bygge nyt, smide væk, købe nyt, optimere og reparere på genstandene i vores liv, men vi kan ikke bytte vores krop og helbred ud. Derfor må vi passe godt på os selv. Og jeg er af den overbevisning, at vi passer bedst på os selv, når vi nærer os med gode energikilder (mad, motion, relationer, jobs vi mestrer, etc.).

Jeg bliver så glad af at bevæge mig og have muligheden for at deltage

At være i form til at deltage i spontane hverdags- og/eller sportslige aktiviteter er en gave. Det styrker mulighederne for tilhørsforhold og udsender gode vibrationer. Når folk kommer med forslag som “skal vi ikke tage ud og klatre/sejle kajak/tage på vandretur/etc.” så tænker jeg ikke begrænsende tanker a la “åh, det kan jeg nok ikke,” fordi jeg ved, min krop er i fysisk form til at deltage.

Foruden et væld af helbredsmæssige fordele, giver en sund livsstil fuld af bevægelse og gode valg, også en forøget følelse af selvtillid og et glædesboost på neurotransmitterniveau. Hjernen får simpelthen et belønningsfix i form af dopamin og endorfin, som strømmer ud i belønningssystemet og øger velværefølelsen.

Et mønster for mig: Mine træningsrutiner og -former ændrer sig – men uændret er konstanten: “Aktivitet og bevægelse”

Jeg var ikke super sporty, før jeg flyttede til Aarhus i 2009. Forinden flytningen forsøgte jeg ganskevist at komme i form med en løbeklub på mit daværende arbejde, men jeg havde ofte mange “undskyldninger” eller “beklagelser”: Alt fra ondt i skulderen til leveren til hælen 😀 Jeg var faktisk bare ikke særligt motiveret. Især, fordi jeg synes det var så hårdt. Og det er jo netop hårdt, når det er uvant for kroppen. Heldigvis erfarede jeg senere hen, at når kroppen først har en god grundform, så giver det langt mere energi end det “koster” at bevæge kroppen.

Da jeg flyttede til Aarhus, havde jeg 8-9 km mellem mit hjem og universitet – og til de af jer, der kender Aarhus, så ved I godt, hvad det vil sige at køre fra bunden til toppen af Ringgaden – det er… Svedigt! Min bonusfar havde ikke meget tiltro til mine cykelben. Jeg husker tydeligt, da han sagde “Vil du cykle hele den tur? Ja, det gør du kun én gang. Nej, køb du dig en knallert”. En knallert!? Hallo, det var ikke ligefrem Polle fra Snave – men Tanya fra Greve – der var flyttet til Aarhus! 😀 Min kære bonusfar blev da også noget overrasket, og måske endda stolt, over, jeg troligt cyklede frem og tilbage mellem Viby J og Aarhus N.

I Aarhus kom jeg altså i form. Det startede med cykelturene, men i 2010 meldte jeg mig ind i Fitnessworld, for at kunne træne sammen med min læsegruppe. Kort tid efter begyndte jeg at deltage på et godt boksehold. Så godt, at jeg prioriterede det over andet: Jeg lavede ikke aftaler torsdag aften, for dér skulle jeg bokse. Og der skete det fantastiske, at selv jeg oplevede, at når man først er kommet over de første hårde timer, og man oplever sin egen progression, hvad angår både teknik og udholdenhed – og kroppen samtidig giver visuel feedback i form af, at kropsfedtet fordeler sig anderledes – så har man ingredienserne til en ny sund vane. Herefter var der langt færre somatiske beklagelser 😉

Mine sportslige foci har ændret sig over tid

2010 – 2013 bød på alt fra boksning til sjip til bodyfit til spinning til crossfit. Der var ikke det, jeg ikke prøvede kræfter med. Og i takt med min nyopdagede identitet som fitnesspige, ændrede mine kostvaner sig også. Jeg begyndte at blive mere bevidst om kostsammensætning; hvad giver energi og velbehag, og hvad giver et boost, for derefter at give et stort fald i blodsukkerniveau og dermed utilpashed.

I USA i 2014 blev jeg meget glad for tennis, og avancerede hurtigt. Desværre faldt gejsten, da jeg kom hjem.

I 2014 – 2016 var jeg tilbage i Fitness world, hvor bodyfit, puls/styrke og dansehold var mine foretrukne discipliner.

I 2017 tog jeg dansen op, uden for Fitness World og inde i det københavnske latindansemiljø. Og hvor har jeg haft fantastisk mange gode timer på dansegulvet. Jeg er vild med dansen som udtryksform. Der er så mange feminine og maskuline energier, der udtrykkes, mødes og kommunikeres. I dansen er man ikke alene. Man møder hinanden og er fælles om det man skaber. Der er masser af smil, særligt når dansekemien er til stede. Man kan kalde denne form for træning som et mødested. Jeg danser bachata og kan da også bevæge mig i en salsa.

Det seneste års tid har jeg særligt brugt træningen som et frirum – et sted, jeg selv tager hen og “renser hovedet” – gerne omkring 4 gange ugentligt. I 2018 har jeg spinnet en hel del. Og nu, i 2019, står ugeprogrammet på spinning, styrkehold og “fri træning”, hvor jeg ror, sjipper, løber, træner core og løfter tungt.

En kost i balance

I dag har jeg et mere afslappet forhold til kost og træning, end jeg havde, da jeg boede i Aarhus. I dag navigerer jeg efter “hvad jeg føler for” og ingen udelukkelse af ernæringsgrupper. Jeg er med på “slut med forbudt”-bølgen. Forbud gør nemlig bare det hele mere svært at “afholde” sig fra.

Jeg spiser (stort set), hvad der bliver serveret. Der er selvfølgelig nogle enkelte ting jeg udelukker eller begrænser grundet smag eller “virkning”. Jeg bliver fx nærmest “tømmermændsramt” dagen derpå, hvis jeg har fået fløde- og sukkerholdig mad i for stor en mængde. Så, når farmor serverer gammeldaws æblekage, så navigerer jeg efter “lidt, men godt”,

De fleste dage spiser jeg vegetarisk, men hvis jeg er ude og spise, bestiller jeg tit noget med kød. Når jeg er på arbejde, og der serveres kød, så holder jeg mig heller ikke tilbage. Jeg forsøger bare at skabe en balance i løbet af ugen – også fordi jeg har det bedre i min krop, når jeg spiser letfordøjelig og fiberrig kost.

I træningscentret og i køkkenet gør jeg en masse godt for mit gode helbred – og jeg glæder mig til at blive certificeret på dette område, så jeg med et evidensbaseret afsæt kan hjælpe mig selv og andre til at opretholde og/eller opnå hverdagsbalancen.

Tilmeld dig mit nyhedsbrevstartsiden, hvis du er interesseret i at blive kontaktet senere på året, når jeg kører opstartstilbud på personlig træning og kostvejledning, med et vaneændrings- og motivationspsykologisk afsæt, hvor vi skræddersyr netop dét forløb, der passer til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *