Dansens magi: 100 procent tilstedeværelse i en nærmest drømmende tilstand

Til lyden af spanske sangtekster og bachatarytmens 4/4-takt, bevæger jeg mig med min dansepartner ind i et rum, hvor jeg skal være 100 procent til stede og nærværende, for at kunne kommunikere med dansens lydløse, men kraftfulde sprog. Jeg er nødt til at slappe af i kroppen, slippe tanker og bringe min bevidsthed ind i nuet, så jeg kan opfatte min partners signaler, og lade mig føre, uden at være forudindtaget eller anspændt. Disciplinen er enormt afstressende efter en arbejdsdag fyldt med analytiske tanker. Den afstressende effekt skyldes også endorfinerne og oxytocinerne, der udløses ved sportsaktivitet og nærværet – samt glæden ved at mestre denne danseart.

Dansen er min yndlings udtryksform

I disse dage er det præcis to år siden, jeg bevægede mig ind i det københavnske dansemiljø. Tre år forinden, da jeg var i USA, havde jeg opdaget den fantastiske energi i latinrytmerne på nogle af salsaklubberne i San Diego. Da jeg kom hjem derfra var jeg fyr og flamme for at danse videre i København. Der var bare ikke rigtig nogen af mine veninder, der ville med. Og det afholdt mig fra at tage ud.

(September 2017)

Et opgør med begrænsende tanker

Det kognitive princip handler kort sagt om, at tanker skaber følelser og oplevelser, som påvirker, hvordan vi vælger at handle – dvs. tanker kan være hhv. hjælpsomme og uhjælpsomme ift. vores mål.

For to år siden skete der dog noget, der skulle ændre mit liv. Jeg besluttede mig aktivt for at tænke anderledes om ”dét at gå alene ud”.

Når jeg har rejst alene i forskellige lande, så har det været helt naturligt for mig at gå alene ud at spise, på bar osv. – men herhjemme tænkte – og dermed følte – jeg anderledes omkring det. Herhjemme havde jeg jo veninder, så ville det ikke være sådan lidt kikset at gå alene ud og signalere ”frk. det ligner ikke, du har nogen veninder og derimod er mega desperado”!?

Disse hæmmende ”ej, det kan jeg da ikke”-tanker havde holdt mig fra at tage på Søpavillonen, hvor jeg ellers godt vidste, de havde salsaaftener med introtime om torsdagen. Åh, hvor har jeg ofte kørt forbi med en enormt lyst til at parkere min cykel og ”checke ud af kolde Danmark og ind i Sydamerika”. En enkelt gang, i 2016, var jeg dog derinde med en veninde, der ikke brød sig om det, hvorfor vi begge tog hjem efter introtimen.

Tilbage til den kolde februaraften i 2017: I stedet for at tænke ”desperat” og ”ingen veninder” – så valgte jeg derimod at tænke ”selvstændig”, ”selvbevidst” og ”modig” omkring dét, at gå alene ud. Og det hjalp! -sammen med en rom og cola, som jeg blandede mig, inden jeg hoppede i en kjole og et par hæle! 😀

Aftenen, der ændrede min tilværelse

Foran Søpavillonen tænkte jeg ”åh, gør jeg virkelig det her?” Jeg tog en dyb indånding, betalte entre og bevægede mig som det første op i baren, så jeg kunne få et overblik – og lidt mere at styrke mig på.

Mig: ”En rom og cola, tak!”

Bartender: ”Du er ny her!”

Mig: (jeg tænkte: Ok… Indspist miljø!?) ”Ja! Jeg fik lyst til at danse, men jeg kender ingen her. Kan du ikke udpege en, der har tålmodighed og som er tydelig i sin føring? For jeg kan ikke rigtig figurerne, men jeg har rytme.”

Jeg fik drinken, og kort tid efter sendte bartenderen en fyr i min retning, som passede til beskrivelsen (jep, det lyder næsten for godt til at være sandt… Hey, måske har han sig en fremtidig karriere i matching?!: ”Here’s my list. Now, go find my Prince Charming, please!” 😀 )

Endelig, efter 3 år, dansede jeg igen – og jeg svævede på det dansegulv! Efter første succesfulde aften ændrede alt sig for mig. Allerede to dage efter, stod jeg igen i hælene og bevægede mig i salsaen.

Salsafestival (Maj 2017)

Dansen blev centrum for min ugeplanlægning, for i dansen fandt jeg ubetinget glæde

Herefter var min ugeplanlægning centreret om dansen; hvor flere aftener var helliget dansen. Dette skyldtes flere ting:

1) Jeg elsker bevægelse, især dans som udtryksform

2) Jeg har siden jeg var lille været glad for latinrytmer

3) Fællesskabet. Folk i dansemiljøet er enormt imødekommende og inkluderende (det er i hvert fald i min oplevelse)

4) Jeg synes det er helt fantastisk at lære et ”nonverbalt sprog”, som man kan kommunikere med; uanset, hvilken nationalitet jeg står over for på dansegulvet, så kan jeg kommunikere med personen i dansen. Kvaliteten af denne kommunikation afhænger af mange ting, såsom dansekemi, evne til at forstå hinandens signaler, evnen til (som follower, dvs. den der føres) at give slip på kontrollen og stole på, at ”the leader/føreren” har styr på det og derpå følge med i figurerne.

Efter lidt over en måned i bachata sensual-miljøet, assisterede jeg VJ på Club Mambo (September 2017).

Danseterapi

~ Dansen er som opmærksomhedstræning: Både skærpelse og afledning. Og dansen kræver 100% mental tilstedeværelse ligesom mindfulness

~ Jeg oplever en glædesrus, når jeg har danset en masse skønne danse på en aften. Det føles næsten som forelskelse, uden at det er rettet mod nogen.

~ Dansen udløser både endorfiner og oxytociner – hvilket er signalstoffer, der bekæmper stress.

~ Det er næsten umuligt ikke at blive glad af denne sociale sportsgren – så dansen må tænkes at holde depressionen fra døren.

~ Dansemiljøet er et godt mødested og kan derfor hjælpe med at holde ensomheden væk. Der er et socialt dansearrangement ca. 5 gange ugentligt i København, foruden al holdundervisningen – så der er mange muligheder for ikke at bure sig inde i sit hjem.

I en passioneret bachata med Lukasz Ras (September 2017)

Bachata sensual er min favorit

I august 2017 prøvede jeg bachata sensual for første gang – og det var ren forførelse og love at first dance. Jeg følte, at det var helt fortryllende, dét, der skete på dansegulvet. Jeg fik hurtigt sat nogle privattimer i kalenderen, for jeg vidste med ét, at denne dans ville blive noget særligt for mig.

Inden for det første halve år udviklede jeg min dans lynhurtigt. Jeg var med til at assistere i danseundervisning og jeg tog på flere dansefestivaller – i Danmark, Spanien og Sverige – (som deltager, selvfølgelig), for at forbedre mine færdigheder. Jeg var mildest talt afhængig – på den gode måde.

Foruden den fantastiske dans, som jeg kan kommunikere med, så har jeg også mødt en masse dejlige mennesker, som altid er så smilende, imødekommende og altid klar på en fest. En dag kan ikke (for)blive dårlig, når man tager ud og mødes med de andre bachateros (som danserne kaldes).

I 2018 har jeg dog danset mindre, fordi jeg har helliget min opmærksomhed andre ting, såsom opstart af ungsamtale – men nu, i 2019, efter en dansefestival i Madrid med dejlige venner, er jeg tilbage på gulvet, og glæder mig allerede enormt meget til at skulle på næste planlagte festival i Spanien til juli.

Alle mennesker fortjener at finde en aktivitet, der beriger dem i den grad, som dansen beriger mig. Kunne jeg leve af det, så gjorde jeg det – uden tvivl. For når jeg giver slip på mig selv – på den måde som dansen kræver – mærker jeg en enorm afslappethed i kroppen og en form for synkronicitet med min dansepartner. Det er helt særligt. Og allerbedst føles dette i bachata sensual.

Et lille videoklip fra 1. marts 2019

Et lille videoklip fra 25. februar 2019

Et videoklip fra januar 2018, da jeg havde danset i 5 måneder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *